MERE INFO
Vil du vide mere er du
altid velkommen til at
kontakte:

Michael Skagen
ms@multibyg.dk
Mob. +45 20 88 75 66

Totalentreprise

– Vi sørger for det hele – fra ide til færdigt byggeri
En totalentreprise sikrer dig en klar organisering og ansvarsfordeling, når du skal gennemføre en bygge- eller anlægsopgave. Som totalentreprenør sikrer vi, at din idé bliver til færdigt byggeri til den aftalte pris, tid og kvalitet.

Én partner til hele byggeriet
Med en totalentreprise træffer du som bygherre kun aftale med én juridisk partner – totalentreprenøren Multi-Byg A/S. Som totalentreprenør tager vi det fulde ansvar for både projektering, koordinering og udførelse af byggeriet – til den aftalte pris, kvalitet og til det fastsatte tidspunkt.

Fast pris og kort byggetid
En totalentreprise adskiller sig fra  fag- og hovedentrepriser ved, at prisen ligger fast, når totalentrepriseaftalen indgås, og inden detailprojekteringen gennemføres. Ofte kan vi påbegynde den fysiske gennemførelse, inden detailprojekteringen er helt afsluttet. Det giver en kort og effektiv byggetid, til fordel for alle parter.

Anerkendte partnere og leverandører
Hos Multi-Byg A/S har vi en professionel projekteringsafdeling med ingeniører og bygningskonstruktører, der forestår hele projekteringen.  Vores rutinerede byggeledere og håndværkere sikrer en professionel gennemførelse af byggeriet, så kvalitet pris og tidsplanen overholdes.

Vi samarbejder kun med anerkendte arkitekter og rådgivende ingeniører, som vi ved kan håndtere de opgaver, vi beder dem løse. Vi benytter kun leverandører, som vi ved kan levere den ønskede kvalitet, til den rigtige pris.

Som bygherre giver totalentreprisen dig budgetsikkerhed og en ansvarsmæssig enkel løsning, der sikrer en smidig gennemførelse af hele byggeprocessen, fra start til aflevering.


Loading...