Entrepriser

Multi-Byg A/S udfører alle entrepriseformer. Læs mere om hvilken entrepriseform, som passer til dit byggeri.

Totalentreprise

– Vi sørger for det hele – fra ide til færdigt byggeri

En totalentreprise sikrer dig en klar organisering og ansvarsfordeling, når du skal gennemføre en bygge- eller anlægsopgave. Som totalentreprenør sikrer vi, at din idé bliver til færdigt byggeri til den aftalte pris, tid og kvalitet.

Med en totalentreprise træffer du som bygherre kun aftale med én juridisk partner – totalentreprenøren Multi-Byg A/S. Som totalentreprenør tager vi det fulde ansvar for både projektering, koordinering og udførelse af byggeriet.

En totalentreprise adskiller sig fra fag- og hovedentrepriser ved, at prisen ligger fast, når totalentrepriseaftalen indgås, og inden detailprojekteringen gennemføres.

Som bygherre giver totalentreprisen dig budgetsikkerhed og en ansvarsmæssig enkel løsning, der sikrer en smidig gennemførelse af hele byggeprocessen, fra start til aflevering.

Hovedentreprise

– Vi styrer økonomi og byggeri fra A til Z

Med Multi-Byg A/S som hovedentreprenør tager vi ansvaret for ledelsen og gennemførelsen af selve byggeriet. Vi laver de nødvendige aftaler med underentreprenører og leverandører samt sikrer, at opgaverne bliver gennemført til den aftalte tid, pris og kvalitet.

Hos Multi-Byg A/S har vi både beton-, murer-, tømrer- og malerafdeling med dygtige og erfarne håndværkere samt en projektafdeling med arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører, der sikrer, at byggeriet når sikkert i mål. Alle medarbejdere er klar til at arbejde målrettet og kvalitetsbevidst, så vi sammen kan nå det fælles mål.

Med Multi-Byg A/S som hovedentreprenør kan du koncentrere dig om byggeriet på baggrund af det projektmateriale, som vi har givet dig tilbud på. Du overlader alle juridiske, økonomiske og styringsmæssige forhold til os.

Fagentreprise

– Du styrer – vi bygger

Med Multi-Byg A/S som fagentreprenør får du håndværk af høj kvalitet, til den aftalte tid og pris. Vi udfører murer-, beton-, tømrer- og malerentrepriser. Vores afdelinger består af fagligt dygtige og erfarne håndværkere, der alle er vant til at arbejde i fagentrepriser.

Med et præcist og gennemarbejdet udbudsmateriale giver vi et konkurrencedygtigt tilbud på det arbejde og den entreprise, der skal udføres – uanset om det er murer-, beton- eller tømrerarbejde. Det sikrer, at du som bygherre får en sund byggeøkonomi.

Som bygherre står du selv for tilsyn og styring af hele byggesagen. Det kan være en stor og krævende opgave, hvis man ikke er vant til at styre et byggeri og koordinere alle entreprenørerne. Står du med et større byggeprojekt, og ikke har erfaring med byggeledelse, anbefaler vi, at du tilknytter en professionel byggerådgiver til at koordinere byggeriet – både for din egen og vores skyld.

Michael Skagen

Medejer / Direktør / Bygningskonstruktør

Telefon: +45 20 88 75 66

E-mail: ms@multibyg.dk

Få et uforpligtende byggetilbud

​Kontakt Multi-Byg A/S og lad os tage en snak om jeres fremtidige projekt.
​Vi er behjælpelige igennem hele fasen, fra projektering og planlægning til færdigt byggeri.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Se vores kontaktoplysninger herunder.

Multi-Byg A/S

K. Christensens Vej 4, 9200 Aalborg SV

Klik her for rutevejledning

CVR: 10777097

Kontakt os

Telefon: 98 13 80 90

E-mail: multibyg@multibyg.dk

Indhent et byggetilbud

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 15.00

Lørdag - søndag: lukket

Mails besvares alle ugedage